Spark firmafesten i gang
Er du i gang med at planlægge årets firmafest? Og kunne du tænke dig at give arrangementet et ekstraordinært indslag, som får alle til at gå hjem med et smil på læben? Så er Mikkel Karlsen den rette mand at tage fat i. Psykologisk underholdning er stadig nyt for de fleste, og netop derfor er det den perfekte overraskelse til medarbejdere og samarbejdspartnere, der fortjener en oplevelse ud over det sædvanlige!
Mikkels firmashow er interaktivt fra start til slut. Publikum er ikke bare tilskuere, men en aktiv del af oplevelsen. Med tankekontrol, hypnose og psykologisk manipulation inviterer Mikkel jer ind i en verden, hvor overraskelserne står i kø, og intet er, som det ser ud.
Han afslører ting, han umuligt kunne vide, og påvirker folks beslutninger med forbløffende præcision.

Fra intime middage til storslåede scener
Glem alt om klassisk tryllekunst. Det her er et manipulationsshow med illusioner så stærke, at I vil huske det lang tid fremover. Man er aldrig helt den samme efter at have set Mikkel folde sig ud. Hans sans for interaktion og underspillet dramatik sørger for, at alle går fra eventet med noget at tænke over. Showet er med til at kickstarte den gode samtale og styrke relationer på tværs af publikum.

Uanset om I planlægger en sommerfest, et kundearrangement, teambuilding eller et seminar, tilpasser Mikkel showet til netop jeres behov. Det fungerer både til intime selskaber med 10 personer og til store arrangementer med op til 1500 deltagere. Mikkel optræder naturligvis både på dansk og engelsk.
Er I parate til at udfordre lattermuskler og intellekt til jeres næste firmaevent? Så book Mikkel Karlsens imponerende show!