Mikkel Karlsen – Psykologisk underholdning set på bl.a. DR1 og TV2.

Ekspert i hypnose og psykologi

Velkommen til et univers bygget op omkring psykologiske illusioner. Mikkel Karlsen er en af Danmarks absolut bedste og mest efterspurgte psykologiske entertainere. Han er en menneskekender, der ved hjælp af kropssprogsaflæsning, hypnose og manipulation er i stand til at aflæse dine tanker og forudsige dine handlinger med knivskarp nøjagtighed.

“Glem alt om stand-up… dette er den bedste underholdning nogensinde på vores medlemsmøder! Mikkels evne til at fornemme og mærke, hvad deltagerne tænkte, var uovertruffen! Vi er blevet underholdt på et ufatteligt højt niveau. Det var en oplevelse for livet!”

Peter Josefen, JYSKE BANK

Mikkels psykologiske underholdning er en både intim og udfordrende oplevelse. Den skaber et unikt fælles minde for hele selskabet og efterlader dem med historier, som ingen vil tro på.

TV-optrædener og underholdning for landets største virksomheder

Mikkel har bl.a. forudsagt Ekstra Bladets forside, fem dage før den udkom. Han har på P3 og DR1 aflæst radio- og TV-værter som åbne bøger, og han har flere gange optrådt i Operaen i forbindelse med TV2′s store gallashow ‘De største øjeblikke’ for øjnene af mere end en million danskere. Ud over at gøre privatfester landet over meget festligere optræder Mikkel igen og igen for Danmarks største virksomheder. Hvis jeres arrangement skal være noget helt særligt, så er han præcis det, I leder efter.

Mange års erfaring

Mikkels show handler om mennesker, hvordan vi tænker, kommunikerer og lader os påvirke. Der opstår mange overraskelser, og der er rigt stof til eftertanke, når han viser i praksis, hvor meget man egentlig kan vide om nogen, før de overhovedet har åbnet munden. Du møder en empatisk showman med jordnær humor og en behagelig Falster-dialekt. Publikum engageres fra start til slut, når Mikkel bruger sine psykologiske evner til at forstå netop de personer, der sidder foran ham, menneske til menneske. Du og publikum er showet.

“Folk blev ved og ved med at tale om det! Det var f*cking vildt!”

Marianne Bohn, FLSmidth

I mere end ti år har Mikkel levet af at læse, forudsige og påvirke folks tanker. Han har prøvet alt mellem himmel og jord plus det løse, og den erfaring stråler igennem, hver gang han indtager et rum. Uanset om publikum er forretningsfolk, bryllupsgæster, efterskoleelever eller konferencedeltagere, leveres en optræden med overskud og nærvær. 

Psykologisk manipulation i særklasse

Leder du efter unik underholdning til dit arrangement? Mikkel Karlsen er en oplevelse, som vil blive husket lige så tydeligt efter årtier som på den første søvnløse nat. Mikkels psykologiske eksperimenter byder på uforglemmelige øjeblikke, der bliver til personlige historier med slutningen: ”Man skulle have været der.”

“Jeg var M-I-N-D-B-L-O-W-N! Det var sindssygt! Mikkel gættede alt, hvad vi tænkte! Det var så sjovt og tankevækkende. Vi snakkede ikke om andet hele aftenen! Hvis du sidder i en koncern eller i et firma, hvor I mangler underholdning til et firmaevent… Det her er the shit! Det SKAL opleves!”

Christiane Schaumburg-Müller, CHRICHRI.DK